Abdulmasih
Når vi kigger på det sociale og kulturelle i de enkelte lande, kan vi lægge mærke til, at hvert land har et ensartet mønster og har ens kulturarv undtaget mit land, der er præget af forskellige sociale og kulturelle normer. Jeg kan sammenligne den med et hus med forskellige værelser. I hvert værelse er der en person eller en beboer, der designer sit værelse i et bestemt mønster og kultur, som adskiller sig fra de andre beboere. Men der er noget, der gør huset med mange værelser forbundet som korridorer/opgange.
Jeg tilhører det kristne trossamfund. Selvom vi har vores egen kultur, som er anerledes end andres. Vi har stadig noget til fælles, såsom venskab, jævnlig besøgende gæster, stort netværk og familiebesøg.
Jeg har mine forældre: 6 brødre og 3 søstre. Jeg er 36 år gammel, gift med en dejlig kvinde, som har givet mig to engle, der hedder Luna og Noor Alsham.
Da jeg var teenager, var jeg interesseret i at hurtigt komme ud på arbejdsmarkedet og droppede derfor uddannelsen. Set i bakspejlet i dag, kan jeg godt se, at det var en forkert beslutning.
Mit første job var som snedker og bagefter arbejdede jeg med forskellige jobs, som har givet mig stor erfaring indenfor
kommunikation og dette har styrket min sociale kompetence. Dette har medført at jeg har nemmere ved at komme i kontakt med andre. Der er mange ting, som vi laver i vores samfund, som styrker vores relationer sammen. Vi har tendens til at hjælpe de svage mennesker i samfundet. Vi hjælper dem psykisk og økonomisk.
Vi deltager aktivt i forskellige begivenheder: nyfødt barn, barnedåb, bryllupsfester, dimission eller når man har aftjent sin værnepligt. Men i krigstiderne mistede vi alle disse gode begivenheder på grund af tryghedsmangel, familiernes dårlige økonomi og udvidelse af ekstremistiske grupper over hele landet.
