Farhad 2015
Jeg er kurder.
Jeg vil fortælle min historie i en kort version, der er selvfølgelig mange andre ubehagelige oplevelser.
I militæret kom jeg til at arbejde i køkkenet, da chefen fandt mig bedst egnet til køkkenet efter han havde smagt min mad. Da
generalen hørte dette, ville han have mig ud af køkkenet, da han var bange for jeg ville forgifte maden til alle soldaterne. Men chefen i min afdeling, ville ikke høre tale om dette, og jeg fortsatte med at lave mad til 500 soldater. Også selvom generalen kom i ny og næ og ville have mig ud af køkkenet.
En dag blev jeg uvenner med en araber, og vi sagde grimme ord til hinanden. Herefter blev jeg fængslet i 8 dage og slået i ansigtet hver dag.
Det værste af det hele var, at jeg skulle lave umulige ting, såsom at løfte en kæmpe sten iført kun underbukser i andre medfanger og soldaters påsyn. Jeg var udmærket klar over det var for at ydmyge mig. Da jeg ikke kunne løfte den store sten, blev jeg slået igen. Jeg kunne ikke og skulle ikke nyde noget af at snakke mit modersmål, kurdisk. Det ville betyde fængsel igen.
Efter 2 år i militæret åbnede jeg en skrædderbutik, som hed Farhads skrædder. Men kommunen ville ikke tillade det, da mit navn var kurdisk. Så min butik kom til at hedde skrædder på arabisk. Når myndighederne kom, forlangte de at få lavet deres tøj gratis.
Dette kunne jeg ikke sige nej til, da det ville skabe store problemer ikke kun for mig, men også min familie.
Siden 1963 har vi ikke kunne være sikre på at beholde vores landjord, som myndighederne tager fra os og giver til araberne.
Jeg er rigtig glad for, at Danmark har givet mig en chance til at leve frit her i landet, og jeg tager taknemmeligt imod chancen og glæder mig til, min kone og to små drenge kommer til Danmark og får den samme chance.
Farhad 2016
Til at starte med vil jeg gerne takke Lejre kommune og deres frivillige, fordi de har hjulpet mig med at løse de problemer der har været omkring min familiesammenføring. Min familie er kommet til Danmark og kommunen har tildelt os et hus i Osted. De frivillige arbejdere har hjulpet mig med at blive integreret i det danske samfund og jeg har mødt en dansk kvinde der hedder Heidi. Hun kommer hjem til mig og snakker dansk med mig en gang imellem og har også hjulpet mig med at finde arbejde i en sybutik, hvor jeg arbejdede som praktikant i tre måneder.
Jeg var meget glad for mit arbejde, men arbejdsgiveren havde ikke brug for flere medarbejdere, så jeg forlod mit arbejde der. Kommunen sendte mig derefter til et andet sted, kaldet Avask, og der blev jeg oplært i en måned, hvorefter jeg blev fastansat. I forhold til min familie, så går min kone på sprogskole fem dage om ugen. Jeg har to børn, Masoud på 4, som går i børnehave og Mohammed på 2, som går hos en pædagog.
Til slut, vil jeg gerne sige mange tak til det danske folk for deres gæstfrihed og jeg håber at jeg kan blive en fuldt integreret del af dette samfund en dag. Jeg vil også gerne takke alle arbejderne på Hvalsø Bibliotek og arkiv for at organisere denne udstilling.
