Khaled
Jeg hedder Khaled Ali og er født 1. september 1973. Jeg er palæstinenser og er gift og har tre børn.
Jeg har ikke gennemført mine studier, hvor jeg læste til ingeniør, da jeg hjalp mine forældre med at betale for mine brødres dyre studier.
Min bror Osama er læge, min anden bror Bassam er arkitekt, og min tredje er uddannet fra handelshøjskolen.
Jeg vil fortælle jer lidt om mine lidelser i Syrien.
- 16. maj omkring kl. 16 blev vores område voldsomt bombet. Min søn døde, og min far blev alvorligt såret.
Da angrebet skete, var jeg på Shifa hospitalet i Daraa, da min kone skulle føde ved kejsersnit.
En af mine brødre ringede og bad mig komme hjem uden at fortælle, hvad der var sket.
Man bliver ikke ringet op under et kejsersnit og bedt om at komme hjem, uden at den er helt gal.
Da jeg kom hjem, opdagede jeg, at min søn var død.
Jeg tog ham i mine arme og sad hele aftenen og natten med ham, talte til ham og græd.
Vi begravede ham kl. 6 om morgenen, men jeg havde ikke fortalt min kone om hverken hans død eller begravelse på grund af hendes kejsersnit.
Derefter tog jeg til hospitalet, og det første min kone spurgte om, var vores søn.
Hvordan har vores søn det, har du lavet mad til ham?
Jeg tog en dyb indånding, begyndte at græde og forsikrede hende om, at vores søn havde det godt, og at han hvilede sig.
Min kone blev kørt til operationsstuen, og et par timer senere stod jeg med en lille smuk datter, som vi valgte at kalde Farah, som betyder glæde.